SHE MOVED THROUGH T FAIR

Carsten Rosenlund fortæller om tilblivelsen af CDen 'She Moved Through the Fair':

Irsk og skotsk musik har fascineret mig lige siden en af mine venner præsenterede mig foe en plade med 'The Chieftains' tilbage i halvfjerdserne.
Lyden af fløjterne på pladen var så fascinerende at jeg gik i gang med selv at spille 'whistle' - men det var først og fremmest musikken i sig selv som overrumplede mig. - Det var næsten som en åbenbaring!
Jeg kom samtidigt i kontakt med en herboende irer ved navn John Kelly. Hans sange og de 'jam sessions' vi, sammen med en række musikervenner, deltog i første til et dybt engagement har varet ved siden, og jeg opbyggede med tiden et stort repertoire af traditionelle og nyere sange.

Den keltiske inspiration
Da jeg senere hen selv begyndte at komponere musik, blev den keltiske musiktradition en vedvarende inspirationskilde.
Dette kan høres i adskillige af melodierne på min seneste CD fra Fønix på et tidspunkt spurgte, om jeg havde lyst til at gå i gang med at indspille en CD, bygget op omkring traditionel keltisk musik, blandet med nye kompositioner.
Jeg syntes selvsagt at den ide var ret spændende, og gik i gang med at undersøge mit repertoire af traditionelle sange og instrumentalstykker. Undervejs fandt jeg ud af at mange af de traditionelle sange også fungerede overbevisende i instrumentaludgaver.
Det endelige koncept blev en indspilning af en række traditionelle melodier fra Irland og Skotland sat sammen med 3 nye kompositioner fra min side - skrevet i stilen. CDen kom til at hedde 'She Moved Through the Fair' - opkaldt efter der første nummer på CDen.

Styrker i musikken
Keltisk musik dækker hele det følelsesmæssige register - lige fra meget hurtige dansemelodier, der er fyldt med energi, til mere rolige melodier, der ofte er melankolske i tonen, men som på mystisk vis alligevel overfører en særegen styrke til én når man lytter til dem! /eller spiller og synger dem').
Det er denne lyriske, og ind imellem dramatiske, side af traditionen som den nye CD beskæftiger sig med.

Musikalske venner
Undervejs i indspillningerne kontaktede jeg den herboende walisiske harpespiller Helen Davies, som jeg tidligere har haft et spændende samarbejde med i gruppen 'Aks' i forbindelse med en turne i år 2000.
Helen spillede i en årrække i den irske Radios orkester (RTÈ Dublin), og har et stærkt engagement i traditionel irsk musik. Hun er ikke mindst kendt for sit samarbejde med den irske komponist Shaun Davey, et samarbejde der har resulteret i en række plader, CDer og koncerter.
Helen var indstillet på at medvirke på CDen - og foruden hendes meget værdifulde bidrag som medvirkende på en række af de numre som jeg havde valgt ud, har hun også indspillet 3 traditionelle irske melosier for soloharpe. Hun har således i høj grad medvirket til at arbejdet med 'She Moved Through the Fair' blev endnu mere spændende!
Udover Helen medvirker også min medspiller igennem mange år - Lisa - på akkordion, og hun er endnu en gang med til at give den rigtige 'lyd' og atmosfære.
Alt i alt må jeg sige at indspilningen af 'She Moved Through the Fair' blev endnu mere spændende eng jeg havde forestillet mig. Efter en startfase med en hel del eksperimenter, fandt jeg efterhånden frem til et udtryk som jeg synes er personligt, og ikke helt som noget jeg har hørt før.
Der kan være passager i musikken, som får én til at tænke i retning af filmmusik - andre steder er helt enkle og nærmest traditionelle i stilen.
Denne vekselvirkning medvirker til at give CDen sin egen atmosfære og udtryk!


Back to SHE MOVED THROUGH T FAIR

Kontakt:

Fønix Musik ApS
Kløftehøj 1
DK-8680 Ry

Tlf: 86 19 58 11
Email: info@fonixmusik.dk

Nyt katalog!

Keiko - Økologisk japanske grøn halvskygge-te.

Læs mere. Klik her...

Vidste du at...

Fønix Musik har udgivet en hel stribe CDer med mentaltræning og fantasirejser - afspændingsprogrammer med tale og musik i baggrunden.

Læs mere her...

English Svenska Dansk Deutsch Norsk Suomi